Team Lukic Fishing's jagt på havørreder under SD Cup Efterår 2026
Kraftig vestenvind, hårde regnbyger, grumset vand og drivende ålegræs gjorde fiskeriet vanskeligt. Alligevel lykkedes det Team Lukic at finde fiskene – blandt andet en flot fjordørred på 54 cm og en tung havørred, som blev registreret til 59 cm. Nøglen var en enkel strategi: Vi fiskede målrettet på de pladser, vi troede mest på, og flyttede os hurtigt, når forholdene eller fiskeriet ikke spillede.
Fredag morgen kl. 7 kørte jeg afsted sammen med mine to teamfiskere, Rasmus og Brian. Det var vores eneste fælles fiskedag under konkurrencen, da vi alle tre var optaget resten af weekenden. Derfor skulle tiden udnyttes bedst muligt.
Forholdene var langt fra nemme. En kraftig vind fra vest og sydvest nåede op omkring 17 meter i sekundet, og weekenden bød samtidig på voldsomme regnbyger. Vi vidste derfor på forhånd, at vi ikke bare kunne vælge én plads og håbe på, at fiskene kom forbi. Vi skulle være mobile, læse vandet og opsøge de steder, hvor chancen var størst.
Strategien: Fjordnære pladser og hurtige skift
Vi er nu inde i efterårsfiskeriet, hvor flere havørreder begynder at søge mod fjordene og de fjordlignende områder. Nogle fisk bevæger sig mod vandløbene, mens andre følger med ind for at udnytte de gode fødemuligheder på det lave vand.
Derfor udvalgte vi på forhånd en række pladser i og omkring Vejle Fjord, Lillebælt og de vestfynske fjorde. Planen var at gå direkte til de hotspots, vi kendte og troede mest på – ikke nødvendigvis at affiske kilometer efter kilometer fra ende til anden.
Som udgangspunkt ville vi højst bruge en time på hver plads. Fik vi kontakt, så fisk, eller oplevede anden aktivitet, kunne vi blive længere. Var pladsen derimod livløs, eller gjorde forholdene et effektivt fiskeri umuligt, skulle vi hurtigt videre.
En stærk start i Bøgeskov
Første stop var Bøgeskov i Vejle Fjord – en plads, vi ved kan holde fisk på denne tid af året.
Der gik ikke lang tid, før Brian fik kontakt. Først havde han en fin fisk på krogen, men den sprang af, inden vi nåede at få nettet under den. Få kast senere faldt endnu et kontant hug, og denne gang lykkedes det os at lande en flot fjordørred på 54 cm.
Det var en vigtig fisk. For at tælle med i konkurrencen skulle havørrederne være mindst 50 cm, og en fisk på 54 cm viste samtidig, at der kunne gå større fisk rundt på pladsen.
Brian fiskede hele dagen med Astro 18 g og startede morgenen med farven Golden Stickleback. Det var den kombination, der gav ham begge kontakter i Bøgeskov. Jeg fiskede selv med en Astro i Sandeel, mens Rasmus valgte Orbit. På den måde havde vi forskellige profiler og bevægelsesmønstre i vandet og kunne hurtigere finde ud af, hvad fiskene reagerede på.
Efter de første kontakter døde pladsen dog hurtigt ud. Et par sæler kom svømmende gennem området, og kort efter var der ikke længere tegn på fisk. Om sælerne havde flyttet stimen, kan vi naturligvis ikke vide, men aktiviteten forsvandt, og derfor holdt vi fast i planen og kørte videre.
Trelde Næs: Da vandet blev for grumset
Næste stop var Trelde Næs. Vindretningen kunne umiddelbart fungere, men den kraftige blæst havde sat så meget bevægelse i vandet, at ler fra kysten havde gjort det fuldstændig grumset.
Vi gav vores foretrukne område 15–20 minutter, men sigtbarheden var næsten ikke-eksisterende. Selv når blinket kom helt ind til os, kunne vi knap nok se det.
Det er sagtens muligt at fange havørred i farvet vand. Er det uklare bælte forholdsvis smalt, kan man kaste ud i det klare vand bagved og fiske blinket ind gennem overgangen. Den dag strakte det mudrede vand sig imidlertid langt ud – nogle steder vurderede vi op mod 100 meter. Vi kunne ganske enkelt ikke kaste os forbi det og nå det klarere vand.
Derfor pakkede vi igen sammen og satte kursen mod Vestfyn.
Sdr. Åby Strand: Bølger, ler og ålegræs
På Sdr. Åby Strand ramte vinden næsten direkte ind mod kysten. Der var god bevægelse i vandet, og vi kunne uden problemer kaste mod vinden med de blink, vi havde valgt. Men også her havde bølgerne hvirvlet så meget ler op, at vandet var kraftigt farvet.
Samtidig blev store mængder ålegræs presset ind mod land. Næsten hvert kast endte med skidt på krogen, og det gjorde det svært at fiske effektivt. Vi gav de mest oplagte hotspots omkring en halv time, men forholdene blev ikke bedre.
Tanken var derfor at søge over på den nordlige side ved Husby Strand. Her ville vinden komme mere fra siden, og vi håbede, at både det grumsede vand og det drivende ålegræs ville blive ført væk fra kysten i stedet for direkte ind mod os.
Klart vand og følgere ved Husby Strand
Da vi ankom til Husby Strand, så forholdene straks bedre ud. Vandet havde en smule farve, men var langt fra kritisk grumset, og overfladen var fri for drivende ålegræs.
Vi kendte et par hotspots på strækningen og valgte derfor ikke at bruge tid på at affiske alt vandet på vejen. I stedet satte vi tempoet op og gik direkte mod de områder, vi troede mest på. Allerede ved ankomsten kunne vi se aktivitet i vandet, og kort efter begyndte Brian at få fisk til at følge hans blink helt ind.
Når en havørred følger efter uden at hugge, ser jeg det ofte som et tegn på, at den har accepteret blinkets profil og bevægelse, men at en ændring i farven måske kan udløse hugget. Brian fiskede med et mørkere blink, så jeg valgte at skabe maksimal kontrast og skiftede til en Astro 18 g i guld/hvid.
Få kast senere faldt hugget.
Det var et hårdt og kontant hug, og fisken tog straks line. Vi kunne hurtigt se, at det var en rigtig god fisk. Efter en intens fight fik vi den sikkert i nettet: en tung og kraftig havørred med en smule farve, men uden at være mørk i egentlig gydedragt.
Fisken målte omkring 60 cm, men den ville ikke ligge helt stille under opmålingen. På billederne lå den mellem 59 og 60 cm, og for at spille helt fair registrerede vi den derfor som 59 cm.
Uanset det præcise tal var det en fantastisk havørred – tyk, stærk og i imponerende kondition. Vi deltog i konkurrencen som catch and release, så efter registreringen fik fisken lov til at svømme tilbage.
Få kast senere fik jeg endnu en havørred på 45 cm. Den var mindre, men blank, velnæret og fuld af energi. På det lette grej leverede den en virkelig underholdende fight.
Kort efter stilnede fiskeriet igen af. Samtidig kom to fluefiskere gående bag os, og vi valgte at give dem plads og fortsætte turen.
Sidste stop i Gamborg Fjord
Dagens sidste forsøg blev inderst i Gamborg Fjord. Her mødte vi igen hård modvind samt grumset og beskidt vand. Vi var kørt dertil, så pladsen fik naturligvis nogle kast, men forholdene gav os ikke meget at arbejde med. Kort efter takkede vi af for dagen.
Da vi gjorde status, havde vi besøgt fem forskellige pladser og tilbagelagt sammenlagt 12,5 kilometer til fods. Vi havde haft kontakt med flere fisk, Brian havde landet en konkurrencetællende fjordørred på 54 cm, og jeg havde fået en flot havørred registreret til 59 cm samt en blank fisk på 45 cm.
Grejvalget til efterårets fjordfiskeri
Efterårsfiskeriet kræver ofte en anden tilgang end sommerfiskeriet på den åbne kyst. I fjordene og på det lave vand gav det mening for os at skalere agnen ned. Den tungeste agn, vi fiskede med, var 18 g, og vi var helt nede på 8 g.
Vi brugte primært naturtro farver som Motor Oil, Stickleback, Golden Stickleback og Sandeel. Samtidig havde vi nogle mere markante jokerfarver med – blandt andet guld/hvid, Clown og en custom pink udgave. Hvis fiskene følger agnen uden at hugge, eller slet ikke reagerer på de naturlige farver, kan en tydelig kontrast eller provokationsfarve være netop det skifte, der udløser hugget.
Astro og Orbit gav os desuden mulighed for at fiske forskelligt. Astro kunne fiskes i et højere tempo og kastede sikkert i den hårde vind, mens Orbit gav os en mindre profil og en langsommere præsentation på det lave fjordvand.
Det vigtigste var at turde flytte sig
Dagens vigtigste læring var ikke en bestemt farve eller ét bestemt spot. Det var værdien af at være mobil.
Man kan bruge otte timer på den samme plads uden at mærke en fisk. Nogle dage bliver tålmodigheden belønnet, men under forhold som disse var det mere effektivt at acceptere, når en plads ikke fungerede, og køre videre til den næste mulighed.
Vi opsøgte de hotspots, vi på forhånd havde størst tillid til. Vi læste vandets farve, vinden, ålegræsset og aktiviteten. Når vi fandt tegn på fisk, satte vi tempoet ned og arbejdede med farver og præsentation. Når forholdene gjorde et effektivt fiskeri umuligt, flyttede vi os.
Det var hårdt arbejde i kraftig vind og regn, men da de flotte fisk endelig lå i nettet, var der fest i hele Team Lukic-lejren.
Jeg er både glad og taknemmelig for at have delt dagen med Rasmus og Brian. Under svære forhold er det en stor fordel at være tre fiskere, som kan teste forskellige agn, farver og tempoer – og som samtidig kan holde humøret højt, når vinden næsten vælter én omkuld.
Det blev en udfordrende, lærerig og mindeværdig dag ved vandet. Præcis sådan en dag, der minder os om, at godt havørredfiskeri ikke kun handler om held. Det handler også om forberedelse, lokalkendskab og viljen til at gå de ekstra kilometer.
