Af Srdjan Lukic, Lukic Fishing
Du ser et blink på stranden og vælger en farve, du har tillid til. Men hvordan ser det ud for havørreden under vandet?
Fisken ser gennem et andet miljø end os. Lyset ændrer sig på vej gennem vandet, og dens øjne bruger forskellige lysfølsomme celler alt efter forholdene.
Her får du grundlaget for at forstå farvesyn, syn i svagt lys og fiskens udsyn. Artiklen tager afsæt i Jason Randalls arbejde med ørredens syn og hans forklaringer i podcasten “How Trout See”. Målet er at gøre dig bedre til at stille spørgsmål om dit fiskeri.
Øjet modtager lyset – hjernen fortolker det
Lyset kommer ind i øjet og fokuseres gennem linsen på nethinden. Nethinden er det lysfølsomme lag bagest i øjet. Her omdanner særlige celler lyset til signaler, som sendes videre til hjernen.
De to grundlæggende celletyper hedder tappe og stave. De løser forskellige opgaver og arbejder sammen med resten af synssystemet.
Havørred og bækørred er samme art, Salmo trutta, med forskellige livsformer. Forskning i denne art er derfor relevant, men fiskens alder og miljø skal stadig tages med i vurderingen.
Tappene: Farvesyn i godt lys
Tappene fungerer især, når der er tilstrækkeligt lys. Forskellige typer tappe reagerer bedst på forskellige dele af lysets spektrum. Spektrum betyder her de forskellige bølgelængder, vi forbinder med farver.
Forskning i ørred har fundet synspigmenter, som reagerer på blandt andet blåligt, grønt og rødligt lys. Det giver et biologisk grundlag for at skelne farver.
Det betyder ikke, at vi kan vide præcis, hvordan en havørred oplever en bestemt nuance. Men farve er en del af det visuelle signal, fisken kan bruge, når lyset tillader det.
Randall fremhæver, at farven bliver mere pålidelig at vurdere på kort afstand. Vandet mellem fisken og genstanden påvirker det lys, der når øjet. Derfor kan blinket fremstå anderledes tæt på end længere væk.
Stavene: Syn, når lyset bliver svagt
Stavene er mere lysfølsomme end tappene. De hjælper fisken med at se, når der er mindre lys, men giver ikke samme mulighed for at skelne farver.
Når synet bliver domineret af stavene, får forskelle mellem lyst og mørkt større betydning. Det er det, vi kalder kontrast.
Forestil dig en mørk agn set nedefra mod en lysere overflade. Dens omrids kan skille sig ud, selv om detaljerne i farven bliver svære at se.
Den praktiske pointe er at tænke på baggrunden. Et blink bliver set mod noget: himlen gennem overfladen, mørk vegetation, sand eller åbent vand. Derfor er kontrast mere end spørgsmålet om, hvor kraftig en farve ser ud i grejæsken.
Hvordan tilpasser øjet sig lys og mørke?
Ørreden regulerer ikke lyset på samme måde som et menneske, der kniber øjnene sammen og ændrer pupillens størrelse.
En vigtig del af tilpasningen foregår i nethinden. Lysfølsomme celler og pigment kan ændre position, så øjet tilpasses lysforholdene. Det kaldes retinomotoriske bevægelser. Forsøg med Salmo trutta har også vist sammenhæng med døgnrytmen.
Det er altså mere præcist at tale om et synssystem, der tilpasser sig, end om to kameraindstillinger, som fisken bare skifter øjeblikkeligt imellem.
For os betyder det, at synsforholdene ændrer sig gennem dagen. Middag, skumring og nat giver forskellige betingelser for at opfatte en agn.
Vandet ændrer blinkets udseende
Vand både absorberer og spreder lys. Absorption betyder, at noget af lyset optages. Spredning betyder, at lyset ændrer retning, eksempelvis når det møder partikler.
Farver dæmpes forskelligt. I klart havvand absorberes rødt lys generelt hurtigere end blåt. Alger, partikler og opløste stoffer kan ændre billedet betydeligt i kystvand.
Derfor findes der ikke én enkel farveoversigt, som gælder på alle danske pladser.
En rød overflade kan blive mørkere, når der er mindre rødt lys til at belyse den. Den forsvinder ikke nødvendigvis som genstand; dens kontrast mod baggrunden kan stadig være synlig.
Både dybden og afstanden mellem fisk og blink spiller ind. Det afgørende er, hvilket lys der faktisk når fra omgivelserne via blinket til fiskens øje.
Synsfeltet: Fisken ser mere end foran snuden
Ørredens øjne sidder på siderne af hovedet. Det giver et bredt udsyn til siderne. Foran fisken overlapper dele af de to øjnes synsfelter.
Monokulært syn betyder, at et område ses med ét øje. Binokulært syn betyder, at begge øjne kan se samme område. Overlappet kan bidrage til vurdering af afstand.
Randall forklarer også, at en fisk, der bevæger sig, ændrer sit udsyn. Et område bag en stillestående fisk er derfor ikke et sikkert sted at gemme sig, når den drejer.
Det er en god grund til at bevæge sig roligt ved vandet. At fisken følger blinket, betyder ikke, at den kun registrerer blinket.
Vinduet gennem overfladen
Når en fisk ser op, brydes lyset ved overgangen mellem luft og vand. Verden over vandet samles i et område, der kaldes Snells vindue.
På en rolig overflade kan du forestille dig et rundt vindue op mod himlen. Uden for vinduet kan overfladen fungere som et spejl af undervandsmiljøet.
Vinduets vinkel er omtrent den samme, men dets udstrækning på overfladen vokser, når fisken befinder sig dybere. Bølger forvrænger udsynet.
Det hjælper med at forklare, hvorfor vores placering og bevægelser over vandet kan have betydning. Det giver dog ikke en enkel afstand, hvor du altid er usynlig.
Hvad med UV?
UV er ultraviolet lys, som ligger uden for menneskets normale synlige spektrum.
UV-følsomme synsceller er dokumenteret hos unge ørreder. Forskning i laksefisk viser samtidig, at UV-følsomheden kan ændre sig under udviklingen. Resultater fra én art eller ét livsstadie bør derfor ikke gøres til en regel for alle havørreder.
UV-refleksion og fluorescens er heller ikke det samme. Fluorescens kan omdanne kortbølget lys til lys i det synlige område.
En UV-betegnelse på en agn fortæller derfor ikke alene, hvordan fisken ser den, eller om den vil hugge.
Hvad kan du bruge det til?
Randall beskriver størrelse, form, farve og bevægelse som vigtige signaler ved vurdering af føde. Jeg bruger den tankegang som hjælp til at vælge mine næste forsøg.
Ved gentagne følgere prøver jeg ofte først en anden farve. Uden kontakt ændrer jeg gerne tempoet eller vælger en anden gang, eksempelvis mellem Orbit og Astro. Det er min praktiske erfaring, ikke en sikker aflæsning af fiskens beslutning.
Synet forklarer, hvorfor forholdene betyder noget. Du lærer mest ved at ændre én ting ad gangen og se, hvordan fiskene reagerer.
Knæk og bræk!
Kilder
- Orvis: How Trout See, med Jason Randall.
- DTU Aqua: Ørredens livsformer.
- Bowmaker og Kunz: Synspigmenter og aldersændringer hos Salmo trutta.
- Douglas: Aldersændringer i ørredens linse og lysgennemgang.
- Novales Flamarique m.fl.: UV-følsomhed under udvikling hos regnbueørred.
- Douglas og Wagner: Nethindens bevægelser og døgnrytme hos fisk.
- NOAA: Lysets absorption i havvand.
- eLife: Lysbrydning og Snells vindue.
